Jensine af Haderslev drives af foreningen Klan Skibslaget, der er en forening med medlemmer fra hele Danmark.
Anføres som "Danmarks ældste sejlende træskib - anno 1852"
Jensine af Haderslev drives af foreningen Klan Skibslaget, der er en forening med medlemmer fra hele Danmark.
Anføres som "Danmarks ældste sejlende træskib - anno 1852"
Jensine ex "De Syv Søskende" er Danmarks ældste skib under sejl; bygget i 1852 hos J.W.Riis i Aalborg, men med syd-fynske former. (Fregatten Jylland er 8 år yngre). En jagt på 14,5 læster eller 32 Bruttotons. Jensines første målebrev er udstedt i Aalborg den 25. april 1853, men rettet til 2. maj, og vi kan følge hende gennem bl.a. fortegnelsen over danske erhvervsfartøjer, som har eksisteret siden 1864. Her står, at skibet blev bygget i 1852.
I en noget misrøgtet stand og lagt op i Københavns Havn købte Skibslaget Jensine af en marskandiser for 10.000 kr. i 1970. Haderslev blev nået i påsken 1971, og man gik straks i gang med restaureringen og udtalte sig optimistisk til pressen: "At det nu blot drejede sig om at skaffe 50.000 kr. og frivillig arbejdskraft i et par år, så ville Jensine være klar til at tage på sit første togt."