Aalekvasen Anna har de seneste 20 år gennemgået en restaurering, så den idag fremstår autentisk og smuk, som da den blev bygget i 1904; med galeaserig og nye sejl. Anna fik prisen for Bedst bevarede skib i 2019 ved Træskibs Sammenslutningens Pinsetræf.

Ålekvasen Annas historie Ålekvasen Anna er bygget af skibbygmester Chr. Christensen i 1904 og leveret den 25. maj til Åleeksportør P.C.Christensen fra Kolding, der ville bruge Anna som åleopkøberkvase.
Anna afsejlede fra hjemhavnen mandag morgen og opsøgte så ålefiskere fra Flensborg Fjord i syd til Kaløvig i nord med et par afstikkere til Odense- og Kalundborg Fjord. Der blev afregnet kontant og lørdag anløb Anna Kolding, hvor skipper afregnede med firmaets bogholder og ålene blev omladet til P.C. Christensen hyttefade, der lå på fjorden. Herefter sejlede man Anna til Snaptun, hvor skipper og besætning kunne holde søndag i familiens skød.
Anna blev den 18. maj 1997 udnævnt som bevaringsværdigt fartøj af Skibsbevaringsfonden. Drives nu af en forening Aalekvasen Anna hjemmehørende i Aarhus i TSA.